I begge tilfælde har jeg illustreret selerne, således at remmen omkring maven giver frihed omkring armhulen. Hvis selen sidder og gnaver i armhulen kan dette også være hæmmende for hunden.
Den generelle komfort
Udover bevægelsesfriheden er der nogle andre faktorer som spiller ind omkring den generelle komfort for hunden når den har sele på. Her er noget af det vigtigste for mig, at der ikke er store spænder der kan genere hunden midt på rygsøjlen. Trækpunktet skal gerne sidde midt for, da vi ellers kan risikere at vores hunde bliver skæve, men andre store lukninger eller spænder der kan genere røgsøjlen er meget uhensigtsmæssigt, og giver en mindsket komfort til hunden.
Derudover kigger jeg på hvordan stykket omkring halsen er placeret på min hund – presset fra trækket skal være på brystet af hunden, og ikke på halsen. Hvis presset er placeret på halsen, så kunne jeg lige så godt have sat et halsbånd på min hund. Placeringen af trækket på ryggen har betydning for, hvor presset kommer til at lægge på hunden. Trækket skal ofte være placeret et godt stykke nede af ryggen for at give det rigtige træk på brystet og ikke halsen.
En sidste ting som jeg kigger på når jeg kigger komfort, er polstringen af selen. Mange seler er remme uden reelt polstring, hvilket slider mere på pelsen end seler med polstring, og så er seler med polstring mere behagelige for hundene.
DogCopenhagen Comfort Walk Air
Vi har igennem de sidste par måneder haft muligheden for at testen den nyeste sele fra DogCopenhagen. De har pt. to seler på markedet, den ene er Comfort Walk Pro, som vi vil beskrive på et senere tidspunkt, og så er der Comfort Walk Air.
Jeg havde store forventninger til selen da jeg modtog dem, og det er helt sikkert den jeg griber efter når vi skal på tur i dag.
Selen er konstrueret som illustreret på billede 2 ovenfor, med et bredt, let postret frontstykke, som er med til at fordele trykket henover brystet på hunden. I forhold til andre seler jeg har prøvet tidligere, er stykket på ryg og